top of page

Udstillingen

11-12 jan. 2020

 

Årets højdepunkt, udstillingen i Vindinge hallen, det var i år også klubbens tur til at arrangere Fyns mesterskab. Dette var også med til at et noget større antal dyr var mødt frem, hele 98 dyr mere end året før. Den største fremgang var ved svømmefuglene med i alt 54 stk. Perlehøns som noget helt nyt, flere volieresamlinger, og æg til bedømmelse.

Der var under hele udstillingen, fra lørdag eftermiddag hvor bedømmelsen var overstået samt om søndagen et rigtig stort besøgstal. Der var travlhed i cafeen, i standen med forskellige hønseartikler, og en livlig snakken omkring de udstillede dyr.

Uglerne fra uglernes verden i Bogense var med i aulaen om lørdagen, de tiltrak mange mennesker, men måtte desværre melde afbud om søndagen pga. sygdom. Som nyt var der en del racekaniner ved indgangen til hallen.

Alt i alt en vellykket udstilling, med stor tak til alle udstillere, annoncører, og ikke mindst til hallens og skolens personale. På gensyn i 2021 d. 16 og 17 januar.

Her lidt stemningsbilleder og en tur rundt blandt de udstillede dyr.

Kommentarer fra besøgende:

” Hønsetræf i Vindinge

Atter havde S.Ø.M. indkaldt det bedste fjerkræ til skue i Vindingehallen. I år havde man prøvet en anderledes opstilling af burene, det var godt! En meget familievenlig opstilling med god plads til at køre med klapvogn og rollator. Det er ofte svært for den ældre gangbesværede at komme rundt og også for børnefamilierne.

Dekorationen af burene var godt, diskret og nydelig, uden at det dominerede for det vigtigste, nemlig hønsene.  En fin ting var også det moderne genbrug af afpyntede juletræer gjorde det hele lidt grønnere.

Men det vi kom for var dem med fjer på, ca. 300 nr. Af de 300 var over 50 ænder, imponerende så mange flotte ænder, fra de små Mignon til de store Aylesburg og Rouen, en race der var meget udbredt på Fyn førhen. Næsten allt landbrug havde en stor bestand som blev brugt til salg og til mortens- og juleænder. Her var nok til en hel familie i én and, ikke som de frokostænder vi får på 2kg, men der er også forskel på 18 uger og 6 mrd. Rouen ænder blev også leverandør af fjer og dun til dyner.

Der var også rigtige dværghøns, der findes et lille antal racer der kun findes i dværg, de fleste er mindre udgaver af de store høns. Der var nogle smukke Chabos i porcelænsfarvet, meget elegante bantam og den lille charmerende trold Antwerpner skæghøs En meget tillidsfuld race der kun vejer 500-600g. Der var mange flotte racehøns at se på i god kvalitet med gode pointtal.

Som altid på Fyn var der også verdens bedste hamburgere, altså ikke dem med en bøf og lidt salat mellem 2 boller, men hønseracen af samme navn. Det er Jørgens flotte høns der på europaskuet, landsskuet og lokalskuer er de bedste. Man bliver imponeret, men der er også mange års arbejde bag.

Alt i alt en god udstilling – Godt gået. ”

 

 

” Til Bestyrelsen.

Tak for en flot og vellykket udstilling, med mange flotte dyr og mange spændende mennesker, som gerne tager en god snak over en kop kaffe. tak for jeres hjælpsomhed og venlighed. Jeg kommer gerne næste år med udstillings dyr, hvis det er muligt.”

bottom of page