Besøg hos og interview med Knud-Erik Nogel Eriksen

Jeg besøgte Knud-Erik den 24. august 2011 i Tårup/Frørup,

hvor han og Helle bor i et dejligt hus på en stor og flot grund.

Knud Erik har – foruden hønsene – chinchillaer, belgisk kæmpe

kaniner, duer og en dejlig sort labrador, Tyson.

Hvornår og hvordan startede dit hønsehold?
Det startede derhjemme, vi havde altid fjerkræ, alle slags. Dem

der så sjove eller kønne ud fik lov at leve. Efter jeg blev medlem

af foreningen fik jeg racehøns – mange forskellige. Midt i 70’erne

så min mor en annonce for nøgenhals – og så har jeg haft dem

siden. Har også haft kamphøns, malayer, indiske kamphøns og

silkehøns, men nøgenhalsene blev hængende.

Hvad er det ved dværg-nøgenhalsene du godt kan lide?
Tja, hvorfor bliver man forelsket… Det er jo fordi de er så specielle. De lægger ikke så mange æg, så det er jo pga. udseendet. Ellers er de jo ligesom andre hønseracer. Jeg synes også det er godt der er nogle

forskellige høns – der skal holdes liv i de specielle racer

. Men det er jo lidt mere besværligt at få blodfornyelse

f.eks. Indtil for nogle år siden havde jeg også de store,

men jeg kunne ikke få blodfornyelse til dem, så de blev

for dårlige, og så slagtede jeg de sidste. Men for dværge-

nes vedkommende er vi jo også kun ganske få opdrættere

i DK. De hvide tror jeg, jeg er den eneste der har.



Hvordan er dine avlsstammer?
Jeg sætter dem sammen som jeg tror det kan give de bedste resultater. Af hensyn til naboerne slagter jeg altid de gamle haner hvert år, så avlen er lidt på lykke og fromme. Men jeg foretrækker det gode forhold til naboerne, og så må jeg få det ud af det jeg nu kan. Jeg bruger gerne 6-8 høns til en hane. Jeg er ikke så systematisk hvad det angår. Men spildet er også stort, når jeg sorterer. Har avlet frem mod en bedre bagkam, og må se hvad jeg kan gøre med det jeg nu kan og gør. Udstillingerne er lige gode og hyggelige for mig, om jeg kommer hjem med pokaler eller ej. Selv om pokaler jo gør mig stolt, men verden bryder ikke sammen hvis det ikke lykkes. Jeg kan jo se at mine høns er blevet bedre og bedre med årene – og jeg har ikke købt mig til det, det er resultat af min egen avl og udvælgelse. Har kun købt dyr 2 gange, men den ene gang slagtede jeg dyrene uden at bruge dem, for de var for dårlige – de var også købt ubeset. Krydser også sort og hvid en gang imellem. En gang imellem krydser jeg en anden race ind (f.eks. dværg australorps eller hvid new hampshire i dværg), og så krydser jeg tilbage igen, og i løbet af 3-4 år har jeg igen ’rene’ dyr. Kunne godt køre til Tyskland og købe blodfornyelse, men jeg synes det er sjovere at arbejde med det selv.

                                                                         Du udstiller med flotte resultater –  

Har du nogle tricks du vil ud med?

Jeg smører halsene, kam og    hage-

lapper i glycerin. Det er bedre end

 vaseline. Det giver en bedre farve

og er lettere at smøre ud. Jeg vasker i

    vand, og måske lidt hundeshampoo,

                                                                                   hvis de er meget beskidte.

Hvor mange kyllinger lægger du til om året?
Flere end min kone tror… Nej nok omkring 150 plus/minus. Jeg er hård til at sortere allerede fra starten. Vil hellere have at de gode har god plads. F.eks. sorteres efter benfarven, især på de hvide kyllinger. De sortes ben kan godt ændre sig med tiden. Sorterer også haner før eller ved ringning, mht. kamfejl. Og så sorterer jeg løbende. Så nu har jeg omkring 40 stykker tilbage. Så nu lader jeg dem gro og så er det småting der gør forskellen. Kigger på haler, kropsform m.v., men der er ingen grove fejl tilbage nu.

Hvad vil du anbefale nybegynderen i en race at gøre hvis de vil opnå gode resultater?
Hold dig til én race!! Og start med noget ensfarvet, for

så er der færre ting, der skal kigges på og sorteres

efter. De tegnede racer er sværere. Og så er der et

temperament spørgsmål om man skal have lette

eller tunge racer, men de tunge racer er nemmest

at håndtere. Burtræning? Det gør jeg ikke så meget i.

Jeg ejer ikke et træningsbur. Men jeg har jo fat i dem

mange gange, og de er stille og rolige, så de er vant

til at være i hænder.


Hvis du skulle vælge en anden race, hvad skulle det så være for en?
Det skulle være kamphøns, silkehøns eller f.eks. sebright. F.eks. moderne engelske kamphøns eller indiske kamphøns. Altså meget specielle høns, for dem synes jeg er sjove og imponerende at se på.

Er du medlem i andre klubber?
Jeg er med i Langelands Fjerkræklub og Sydfyns Fjerkræklub, samt DFfR. Var engang med i Pryd- og Dværghønseklubben, hvor nøgenhalsene hørte til. Men den er lukket nu – og nøgenhalsene hører nu ikke ind under nogen specialklub. Det har også givet lidt problemer, da specialklubberne normalt indstiller dommerne. Derfor har nøgenhalsene ofte været ’fyld’ hos nogle af dommerne. Men nu er der ved at være dannet præcedens for at det er den samme dommer der dømmer dem flere år i træk.
Hvad giver det dig at være medlem af klubben/klubberne?
Jeg er jo ikke den mest aktive sådan rent socialt, men det giver mig jo mulighederne for at udstille og komme til hønsedage m.v. Man kan ikke nå det hele, så det er jo også et prioriterings spørgsmål.
***
 Jeg takker mange gange for lejligheden til at snakke med dig, Knud-Erik, og se dit hyggelige hønsehold og de mange specielle nøgenhalse, som jeg efterhånden godt kan se det tiltalende i :-)
Marianne

This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now