top of page

Klubbens formål, vision og mission


Vi er en aktiv klub med mange arrangementer gennem året, og I er velkommen til at møde op og deltage for at se om vores forening er jer.

​


I vinterens løb er der generalforsamling, mødeaftner med f.eks. foredrag.
Forår og sommer tager vi på hønsegårdsture.


Vi tager på udflugter til andre egne af landet og ser på vor hobby: høns, haver, fugle, natur og meget andet.


I efteråret har vi en hønsedag, som er en stor vejledning i dyrenes pleje og udvikling, samt stand med henblik på senere udstilling. Dyrene gennemgås og vurderes - en lærerig dag med hygge, fjerkræ mv. 


Vi har også hyggeaftener med f.eks. bankospil. Klubben udsender et nyhedsbrev pr. mail. Mailen kommer ca. 14 dage før næstkommende arrangement.
 

Året sluttes af med Klubudstillingen første weekend i december, hvor medlemmernes dyr udstilles og bedømmes af dommere under Danmarks Fjerkræavlerforening for Raceavl (DFfR).

De præmieres og der uddeles pokaler efter vore kriterier.

Er udstilling ikke muligt, så laves der hjemmebedømmelse af medlemmernes høns. 


Alt sammen til den lave pris af kr. 120,- pr. år. Ungdomsmedlem, under 18, 60 kr. Det er også muligt at tegne et par-medlemskab til 180,- pr. år, som gælder for par der bor sammen.

De fleste har plads til hønsehold, det kan let indrettes og passes pænt ind i haven. På den måde kan det lille hønsehold holdes på et rimeligt plan og anskaffes til en overkommelig pris.


Racehøns er lidt dyrere i anskaffelse end industriens hybrider — men de er det hele værd! Som ekstra gevinst har du altid friske æg fra egne velpassede, tilfredse høns med naturlig adfærd. De vil elske brød og grønt fra køkken og have, som de sammen med deres korn og tilskudsfoder gerne bytter til værdifulde æg.

 

Klubbens formål er at bevare vort racefjerkræ, deriblandt vore sjældne racer. Der er rigtig mange racer at vælge imellem så der vil altid være en race til dig og din ønsker. Der er store som små racer og mange racer findes i mange farver.  Der er flittige æglæggere, gode køddyr og pryddyr og så er der dem der kan opfylde flere af disse egenskaber.

 

Vores vision og mission er at vi sammen skaber en klub med plads til erfaringsdeling, nye ideer, nye venskaber og meget mere - et fælleskab, hvor vi sammen glædes over vores fælles interesse i fjerkræ.

Kontakt os endelig ved spørgsmål - Vi hjælper dig gerne videre eller blot igang med gode råd, erfaringsdeling og vores fælles viden om høns. 

​

Venlig hilsen

​

SØM´s bestyrelse

bottom of page