Hønsedag 10/9

Traditionen tro blev der igen afholdt en vellykket hønsedag ved Yvonne og Gert i Egebjerg. Dagen startede med opstilling af bure kl. 8.00 og derefter indsætning af dyrene, så det var klar til morgenkaffen kl. 9.00. Efter en times tid med kaffen og udveksling af forskellige oplevelser, gik vi over til de medbragte dyr. Her kunne vi have ønsket os, at flere medlemmer have afsat tid til dette arrangement. Blandt de fremmødte dyr var der af de store kamphøns af Krainköppen og Inder samt Malayer, racer som vi desværre ikke ser mange af. Som noget helt nyt, også store Lakkenfelder. Ved dværgene var der bl.a. Danske landhøns, Chabos, Toppede Hollænder, en del Wyandotter og rækken sluttede med Orpington.

Trods det lidt beskedne antal dyr, var der en god debat om de enkelte punkter ved dyrene. Der blev holdt middagspause undervejs, og dagen sluttede hen på eftermiddagen.

I år deltog Carsten Højholt fra Provins TV hele dagen, hvor der blev filmet til et indslag om dagens forløb, som vil blive lagt ud på Youtube.

 

Her lidt billeder fra dagen.