I min barndom havde vi altid høns. Sidst på vinteren blev rummet rengjort, skuret og skrubbet i soda-sæbevand og kalket både på gulv og vægge. Det var gerne vi ungers bestilling at klare dette, men indrømmet, vi bad ikke om at få lov dertil! I min hukommelse var det altid mit job - det samme siger min søster, så mon ikke vi har været i gang begge to? Og når det kommer til stykket var det også sjovt med rigelig vandpjaskeri.

så ankom et par hundrede gule kyllinger, og det var lykken. Så skulle der holdes øje med temperaturen på kyllingemoderen, at der var vand og foder nok og der var rent og tørt. Der blev strøet med sand og senere med avner. 

​

Selvfølgelig var der også vi unger der skulle gøre æggene rene med sandpapir - de måtte ikke vaskes."bakterier kan svømme, ikke gå" stod der på sedlen fra æggepakkeriet. Æggene kom i 30 stk. bakker og i kasser med 350 æg og blev afhentet 1 gang om ugen. Vi havde ikke kølerum. Uha - det gik vist ikke i dag.

​

Da jeg blev voksen og blev gift var jeg absolut ikke interesseret i høns, men det var min mand til gengæld, så det smittede lidt a efterhånden. Det blev i tidens løb til nogle stykker"Hans og Grethe" høns dvs. dværghøns, Mille Fleur, Minorka, Farverolles, Hamborgere mfl. Også kalkuner, gæs, mandarinænder , moskusænder og påfugle holdt deres indtog på martriklen i kortere eller længere tid. Men da vi engang i firserne fik nogle barneveldere fra Bent Hoffmann på Langeland var vi solgte, og har haft dem lige siden. Det er en dejlig rolig høne og altid med glans i fjerdragten som slår alle hårshampooreklamerne. 

​

Det endte med vi meldte og ind i både NooF og Barnevelderklubben og begyndte at udstille både lokalt og i Herning. 

​

Mit barndoms renholdelse og kalkning må jeg dog bekende jeg ikke lever op til. Vi startede i sin tid et tykt lag spagnum som underlag, og fik efterhånden em velfungerende dybstrøelse som altid var tør og varm og som er en fornøjelse at se hønsene bade i. De sidste år har jeg strøet med spåner og hamp og det ser også ud til at fungere godt. Fordelen ved dybstrøelse er at den varmeudvikling der sker når gødning og strøelse bliver blandet skulle kunne slå de fleste sygdomskim ihjel, men der må selvfølgelig ikke være overfyldt og strøelsen må altid være løs, hvilket hønsene normalt klarer selv. Ulempen er at spagnum støver, her hjælper det godt med en balle hamp.

​

På et tidspunkt blev der også indkøbt et par små rugemaskiner og i mange år blev der ruget både hønse- og gåseæg ud. Det syntes jeg stadig er spændende.

​

Da Birger døde i 99 fortsatte jeg med barnevelderne og gæssene og jeg har i tidens løb udruget mange gæslinger samt eget tillæg af høns. 

​

Det var sjovt med gæssene, men da der kom fugleinfluenza til landet og kræet skulle på i et overdækket område gled de ud. Det var mere overkommeligt at ligge net over hønsegården. 

​

For en del år siden var jeg så letsindig at sige ja til en suppleantpost i NooF og da der ret hurtigt var én der trak sig, er jeg blevet hængende i bestyrelsen lige siden. Det er henligvis en bestyrelse hvor vi hjælper hinanden og fortrinsvis laver det vi har til og overskud til, samt en flok medlemmer der træder hjælpende til, når der er brug for extra hænder. Det gør foreningsarbejdet overkommeligt og hyggeligt.