top of page

Hvorfor dør kyllinger i ægget?

Forhistorie :   Vi er to på fyn som har satsumadori, Rene og Jeg. 

Jeg fik godkendt racen i år 2011. 

Desværre det år fik vi 28,9 kyllinger og kun få høner var derfor til salg. 

Rene ringede og var interesseret i at købe 1,1.Der var noget specielt ved Rene, han opdrættede hunde og øsede ud af sin viden om arvelighedslære, han nåede også at fortælle at han havde haft mange høns for år tilbage, altså sådan nogle som lægger mange æg med salg for 

øje, langt om længe sådan ca. efter 1½ times tid valgte Rene så en hane og en høne efter at vi 

sammen havde læst lidt i standard beskrivelsen.  

Det var ikke så meget det at han betalte de 500 kr for de 2 høns,­ men det at han sagde. Når du 

får kyllinger til næste år vil jeg gerne købe et par høner mere,  ham kunne jeg godt lide. 

​

2012 var igen et sløjt år med hønekyllinger, jeg lagde 137 æg i rugemaskinen og fik 54 kyllinger, der blev 9 flotte høner, hvoraf jeg beholdte de 2. Det var så meningen at jeg ville sælge de 7,7.  Men jeg havde jo lovet Rene at han måtte få tilbuddet på et par høner, og han skulle have lov til at vælge først. 

Jeg ringede til ham, han kom som aftalt, kiggede på hønerne og fortalte om Alvind. Alvind det 

var åbenbart hanen fra sidste år, den var både fruen og ham meget stolte af.  

Rene talte, talte og talte om hvor flotte de 2 høns var, han havde ikke selv fået kyllinger det år. 

Efter laaaang tid spurgte jeg om han var interesseret i en, så havde han frit valg.  

Rene kiggede og så sagde han, jeg tager dem alle sammen, han fik så lidt rabat. Jeg var både 

imponeret og lidt skuffet. Imponeret over at en mand som aldrig havde haft racehøns investe-rede så mange penge i det fra staten, samtidig lidt skuffet over at jeg ikke fik  udbredt  racen 

lidt mere, til gengæld gav det lidt ekstra kyllingesteg. 

​

År 2013 investerede jeg i en lille rugemaskine, nu skulle jeg selv lave kyllinger, 78 æg i egen 

rugemaskine gav 12 kyllinger.  33 æg udruget hos anden opdrætter gav 7 kyllinger,  14 æg 

under egen høne gav 12 kyllinger. I alt 125 æg og 25 kyllinger 1 kylling pr 5 æg. 

Rugemaskinen blev solgt og så blev der taget en beslutning.  Fra nu af skulle alle kyllinger 

udruges naturligt, det var jo det bedste resultat. Men det var heller ikke nogen ingen succes. 

Jeg har ikke styr på hvor mange æg der blev lagt under hønerne, men jeg fik 6,4 kyllinger det 

år, fordelt over 3 måneder. Så udviklingen manglede gevaldigt da vi skulle udstille. Ja, der var 

endda nogle kloge hønsefolk som spurgte om jeg også havde fået dem i dværge, medens de 

trak på smilebåndet­ 

​

Renes gamle hane dør i foråret, den havde ellers den helt rigtige farve, han låner en af vores, 

en superflot hane dog lidt lys i farven. Rene havde det år købt en rugemaskine og havde udruget 6,9 kyllinger. ( I skulle have hørt pralhalsen ). 

Satsumadori er godkendt i Danmark i farven vildbrun. De Satsumadori der er her i landet 

variere noget i farven og vores er lidt for lyse. 

De få gange jeg talte med Rene i sommeren 2014, fik jeg hver gang  at høre at hans kyllinger

 var mørke.  Ja ja sagde jeg, men ikke rigtig mørke for det er hanen der bestemmer farven og 

den er jo lidt for lys. ( nu må han altså snart høre efter erfaringen ).. Tiden går og udstillingen 

nærmer sig. Rene ringer og spørger om jeg vil komme og hjælpe med at udvælge hønsene til 

udstillingen, for som han siger,  de er jo sindsyg flotte allesammen.  

 Jeg besøger ham en eftermiddag, så vi kan se dem i dagslys.  Og tak skal du have,  jeg var 

nærmest i chock, der gik 5 af de 6 haner med den helt rigtige farve og det var jo min lyse hane 

som var far til dem ­ hvad sker der ???.  Rene fortæller bredt omkring hvad han fodre dem med, 

ikke nok med at han siger det, jeg skal også se det. 

Der var rigtig mange slags kornsorter og så giver han også frysetørret grønt, samt diverse 

køkken rester.  Det er helt sikkert at det er fodret der er skyld i resultatet. 

Få dage før udstillingen ringer Rene og spørger : hvad var det du sagde jeg skulle gøre ved 

hønsene inden de skal udstilles? ­ joe. Rene du skal tørre dem af med en fugtig klud og så skal 

du smørre karmen og benene ind i vaseline. 

​

 Hønseudstilling 2015 i Ringe 

 Rene giver mig slet ikke konkurrence, han er simpelhen hønsehoveder foran mig. Jeg tror Rene følte sig som en mand på over 200 cm. Der stod hans dyr ved siden af mine, han havde ikke 

smurt dem med vaseline, alligevel var de langt rødere i hoved og langt mere gule på benene 

end mine. 

​

I standarden står der, at hvide fjer er A fejl.  Desværre har en del af vores høns lidt hvidt i nogle fjer, det er sjovt nok noget som først kommer når de er over 1 år gamle,  måske er der tidligere lavet blodfornyelse med en hvid ? . 

Nå, men efter at have sagt tillykke og bukket for  Rene et par gange,  foreslår jeg at vi laver et 

samarbejde i år, for at prøve at undgå hvide fjer, det var han selvfølgelig med på. 

​

Nu kommer det vigtige....... 

Så d.15/1 laver vi 3 stammer med 1,6 udelukkende med høns uden hvide fjer. 

1. februar starter det helt store eksperiment, hver dag får de spiret hvede, henholdsvis 1­2 dage gamle spirer,  1 gang om ugen får de også spiret tropeblanding.  Der laves dagligt grønt i food-

processeren, hver dag gulerødder og mindst 2 slags af følgende:­ Roe, selleri, hvidkål, rødkål og  rødbede. 

1. marts påbegyndes indsamling af æg til rugemaskinen og mine høns har nu samme farve i 

hoved og ben som Renes. 

15­. marts er den ene hane ved at parre en høne, samtidig hopper en høne op på ryggen af

 hanen, det er åbenbart så stort et chock for ham, at han dør på stedet. 

20. marts lægges 86 æg i rugemaskinen, 58 er befrugtet og der kommer 15 kyllinger. 

27. marts lægges 42 æg i rugemaskinen, 16 er befrugtet og der kommer  5 kyllinger. 

5. april lægges 38 æg i rugemaskinen, 12 er befrugtet og der kommer 4 kyllinger. 

166 æg, 86 befrugtede og 21 kyllinger,  hvorfor er der 65 kyllinger som dør i ægget når de er ca.15 dage gammel,  hvad mangler de?????? 

Flere hønsefolk har sagt at det er indavl, ­ måske?.  I  marts 2015 køber jeg 5 krydsnings høner, der er en blandning af susses og aracuna, de er fra 2014. de går hjemme hos Rene med en af 

hans satsumadori haner. Rene tager 40 æg af til rugemaskine, de 38 er befrugtet og der klæk-ker 21 kyllinger, 17 dør i ægget.  ALTSÅ ikke indavl.  Rene prøver igen denne gang ligger han 38 æg i rugemaskinen og der klækker 33 kyllinger, alle kyllinger er i super form uden skæve tæer. 

​

Det var en lille historie som godt kan give lidt at tænke på. 

 

Hilsen  

Torben Schjoldager, 5853  Ørbæk 

bottom of page