top of page

Haneudstilling maj 2017

Haneudstillingen som blev afholdt i samarbejde med Haveselskabet Svendborg kreds på Hvidkilde gods d. 6 maj.

Tidligere år har foreningen været repræsenteret med en PR. stand, de små volierer med en stamme af forskellige racer. I år ville vi så prøve noget nyt, en haneudstilling, da der jo de fleste steder ikke har været udstilling p.g.a fugle influenza. Vi havde regnet med en noget større tilslutning da flere af de haner vi har gående ikke har haft mulighed for bedømmelse, årstiden skal selvfølgelig tages i betragtning. Der var store høns i kamphønseracen Satsumadori, samt Barnevelder. Dværghønsene var med, med Danske Landhøns, Hamborger, Nøgenhals, Toppet Hollænder, Wyandot og Orpington. Der var en præmie til den bedste store og bedste dværghane. En rigtig god dag med fint vejr, og megen hønsesnak med de mange mennesker der specielt var mødt op til denne salgsdag, med et overvældende udbud af forskellige planter. Der blev talt om at en sådan haneudstilling godt kunne være en årlig begivenhed med den store interesse der var blandt publikum, som i øvrigt stod i kø ved åbningen kl. 10.00

bottom of page